Koncert

Allehelgenskoncerten

Allehelgenskoncerten
- Flere informationer om Allehelgenskoncerten: Livets lifligste lektie
Lige siden Reformationen har Allehelgen i Danmark været en mindedag for ”almindelige hedengangne”, altså for afdøde uden helgenværdighed. Mindedagen er også i en årrække blevet markeret med en koncert med Mogens Dahl Kammerkor – således også i år, hvor Kammerkorets tidligere og nuværende Composer in Residence er i centrum.

Sven-David Sandström skrev i 2017 tre korsange med tekster af Rainer Maria Rilke, som opføres ved denne koncert sammen med ”A Seventeenth Century Nun’s Prayer” af samme komponist, ét af de sidste værker, som Sandström skrev inden sin død i 2019.

Rilkes inderlige og stærke tekster beskriver det skrøbelige menneske i mødet med den på én gang ubarmhjertige og uendeligt skønne natur. Især om efteråret, som er en ofte brugt metafor for livets solnedgangsfase, hvor konturerne af et færdigstøbt liv begynder at tegne sig.

Den nuværende Composer in Residence, Per Gunnar Petersson, skrev i 2017 en klangskøn sats over den samme tekst som Sven-David Sandström brugte to år senere, den ydmyge bøn af en ukendt forfatter, der i dag oftest kendes som ”A Seventeenth Century Nun’s Prayer”. I bønnen udtrykker den ukendte forfatter sit håb om at bære modgang og tab i livets efterår med et lyst og positivt sind.

Sammen med disse smukke og intense nyere korværker opføres værker af en helt særlig skikkelse i dansk kirkemusik, nyligt afdøde Bernhard Lewkovitch, der i det meste af sit lange komponistliv skrev ud fra en katolsk overbevisning.

Det relativt korte ” Requiem – In memoriam defunctorum ” (Sjælemesse for de døde) for kor og orgel fra 2012 er blandt komponistens seneste værker, og består af tekster udvalgt blandt de traditionelle latinske tekster, tonesat i tidløs, næsten asketisk musik. Værket blev skrevet og uropført af Mogens Dahl Kammerkor.
Koncerten indledes med en rigtig vokal-sværvægter, nemlig motetten af  J.S.Bach, ”Komm, Jesu, komm”.
Motetten, der er skrevet for dobbeltkor, er den eneste af Bachs motetter, der ikke har en bibelsk tekst som forlæg.
PROGRAM:
J. S. Bach
 (1685 - 1750):

Komm, Jesu, Komm (1732) 

Per Gunnar Petersson (f. 1954):
An anonymous Nun´s Prayer (2017)

Sven-David Sandström (1942 - 2019):
Drei Rilke Gesänge (2017) 

Bernhard Lewkovitch (1927 - 2024):
Orgelstykke

Bernhard Lewkovitch:
Requiem – In memoriam defunctorum ,  for kor og orgel  (2012)               
Sven David Sandström:
Seventeenth Century Nun`s Prayer (2019)


Medvirkende:
Mogens Dahl Kammerkor
Orgel: Jacob Lorentzen
Dirigent: Mogens Dahl
 

Pris: 295 DKK

Vælg dato
København, Holmens Kirke   
søndag 3. november 2024 kl. 20:00   
BESTIL    LÆS MERE   
 

Händels Messias

Händels Messias
- Flere informationer om G. F. Händel: Messias
Igen i år byder  Mogens Dahl Kammerkor igen på  Händels vidunderlige og  uopslidelige klassiker ”Messias” i samarbejde med det fremragende engelske Orchestra of the Age of Enlightenment og 4 fremragende internationale solister.

For Mogens Dahl, Kammerkoret og det engelske eliteorkester har det gennem en årrække været en proces, hvor de involverede gradvist har nærmet sig hinanden og måske også værkets kerne,- så godt som dette nu kan lade sig gøre.

Valget af toporkestret Orchestra of the Age of Enlightenment har været oplagt, da dette engelske orkester siden starten i 1986 har haft en særlig nysgerrighed på at tilgå musikken på andre og mere åbne måder. Deraf navnet, som orkestret har taget fordi de deler Oplysningstidens vedvarende trang til at undersøge og opdage.
Orchestra of the Age of Enlightenment spiller på instrumenter, der matcher den periode, som de spillede værker er skrevet i, hvilket er en væsentlig måde at nærme sig et mere autentisk udtryk.

Dette matches af Kammerkoret, der synger med en langt mindre besætning end man ofte ser det – ifølge kilderne var der blot 32 sangere i koret til første opførelsen i Dublin i april 1742.

Allerede i Händels levetid blev værket opført i forskellige versioner, der var betinget af omstændighederne og erfaringer med de første opførelser. Det er derfor næsten umuligt at vide hvad den ”autentiske” opførelse af ”Messias” har været. Man må lade musikken tale – og det gør Mogens Dahl og Kammerkoret og Orchestra of the Age of Enlightenment. Her opleves forhåbentligt et udtryk tæt på en autentisk ”Messias”.

Medvirkende:
Mogens Dahl Kammerkor
Orchestra of the Age of Enlightenment
Dirigent: Mogens Dahl
Solister:
Sopran: Julia Doyle
Alt: Keyleigh Decker
Tenor: Robin Tritschler
Bas: Morgan Pearse

Pris: 360 DKK

Vælg dato
København, Holmens Kirke   
fredag 6. december 2024 kl. 19:30   
BESTIL    LÆS MERE   
København, Holmens Kirke   
lørdag 7. december 2024 kl. 19:30   
BESTIL    LÆS MERE   
 

Smokie

Smokie
- Smokie har solgt over 30 mio. eksemplarer af deres plader i hele verden.
Med en sådan utrolig historie bag sig er Smokie ikke kun et navn, men i høj grad en hel unik lyd.

 Smokie lyden er så karakteristisk, at den har gjort det muligt for bandet at forblive på toppen i mere end to årtier og stadigvæk udgive ny musik. Den er original, tidløs og den gør Smokie til et af verdens bedst sælgende bands med en karriere kun få kan gøre bedre.

Med hits som ”Living Next Door To Alice”, “Have You Ever Seen The Rain”, “If You Think You Know How To Love Me”, ” Oh Carol”, ”Mexican Girl”, ”Needles and Pins”og mange flere er Smokie stadig blandt verdens mest efterspurgte bands.

Så kom og skrål med på de mange års hits, og glæd dig til fællessang på den fede måde!

Line up:
Steve Pinnell/Trommer
Mick McConnell/Lead guitar & backing vocal
Pete Lincoln/Lead vocal & guitar
Luke Bullard/Bass guitar & backing vocal
Martin Bullard/Keyboard

Priser
O Billet: 570 DKK
A Billet: 570 DKK
B Billet: 521 DKK

Vælg dato
Falkoner Salen i   
tirsdag 12. november 2024 kl. 20:00   
UDSOLGT    LÆS MERE   
 

Årets Store Nytårskoncert

Årets Store Nytårskoncert
- Der er garanti for en smuk og festlig start på det nye år, når Danske Seniorer byder på Årets Store Nytårskoncert 2025:

Start 2025 med en festlig koncert med skønne STIG ROSSEN, der mestrer alt fra revy, musical og komedie, pop og rock – i skøn forening med en af vores allerstørste, internationale klassiske sangere, SUSANNE ELMARK – og sanger, musicalstjerne og skuespiller XENIA LACH-NIELSEN.

Og der er helt sikkert lagt op til spilopper, når PROMENADEORKESTERET står for musikken og programmet.

Dirigent: Bjørn Hyrup

Priser
A Billet : 275 DKK
B Billet : 275 DKK

Vælg dato
Tivoli Glassalen   
søndag 5. januar 2025 kl. 19:00   
BESTIL    LÆS MERE   
Hermans   
lørdag 18. januar 2025 kl. 15:30   
BESTIL    LÆS MERE   
 

The Fleetwood Mac Legacy

The Fleetwood Mac Legacy
- A Tribute to Fleetwood Mac | Go Your Own Way
Et højenergisk og tryllebindende show med musikken fra det legendariske Grammy-vindende rockorkester Fleetwood Mac.

Go Your Own Way består af et talentfuldt og anerkendt ensemble af rock n’ roll musikere, der tager publikum med på en musikalsk rejse gennem Fleetwood Mac’s utrolige sangkatalog. Du kan forvente kæmpe hits som "Dreams", "Don't Stop", "Songbird", "Everywhere", "Rhiannon", "Gold Dust Woman", "The Chain", "Little Lies", "Big Love" og mange flere.

Showet er i høj grad en hyldest til deres "Rumors"-line-up med Stevie, Mick, John, Christine og Lindsey, der er deres mest kommercielt succesfulde til dato. Dertil kommer også et showstoppende nik til de tidlige Peter Green-dage.

A Tribute to Fleetwood Mac – Go Your Own Way genskaber fuldstændig perfekt live-energien og passionen fra Fleetwood Mac. Glæd dig til en uforglemmelig oplevelse, der tager dig uhyggeligt tæt på originalen.

Pris: 630 DKK

Vælg dato
Tivolis Koncertsal   
onsdag 5. februar 2025 kl. 20:00   
BESTIL    LÆS MERE   
Odeon   
lørdag 8. februar 2025 kl. 20:00   
BESTIL    LÆS MERE   
 

Simon & Garfunkel Story EKSTRA SHOW

Simon & Garfunkel Story EKSTRA SHOW
- EKSTRA SHOW 11. marts 

Kun få shows har opnået den samme globale succes som The Simon & Garfunkel Story, med udsolgte forestillinger i over 50 lande og mere end 20 hovedoptrædener i Londons West End, storbyens berømte teaterdistrikt.

Det er i øjeblikket det største og mest succesrige teatershow, der fejrer Simon og Garfunkels liv og karriere.

The Simon & Garfunkel Story fortæller historien om rock n’ roll duoens oprindelse og voldsomme fremgang via enorme projektionsbilleder og originale filmoptagelser, og dertil fremfører et fantastisk live band alle de store hits, heriblandt Mrs. Robinson, Cecilia, Bridge Over Troubled Water, Homeward Bound og mange flere.

Det talentfulde hold af musikere og skuespillere fra Londons West End tager dig tilbage til 1960’ernes groovy tider, hvorfra vi følger Paul Simon og Art Garfunkel fra deres beskedne begyndelse som ’Tom og Jerry’, gennem deres succes og frem til det dramatiske opbrud i 1970. Forestillingen afsluttes herefter med en fabelagtig gengivelse af den legendariske genforeningskoncert i Central Park i 1981. 

Det enestående show, som Art Garfunkel selv elsker, modtager stående ovationer ved hver eneste forestilling. Et fantastisk hitshow du ikke må gå glip af

Pris: 630 DKK

Vælg dato
Tivoli Glassalen   
mandag 10. marts 2025 kl. 20:00   
UDSOLGT    LÆS MERE   
Tivoli Glassalen   
tirsdag 11. marts 2025 kl. 20:00   
BESTIL    LÆS MERE   
 

Doric String Q. & Jonathan Biss (Piano)

Doric String Q. & Jonathan Biss (Piano)
- Flere informationer om Doric String Quartet med Jonathan Biss (piano)
Mødet mellem klaveret og strygeinstrumenter er en hæderkronet konstellation, som mange komponister fra Mozart og frem har prøvet kræfter med. 

Den erfarne engelske strygekvartet  Doric String Quartet  er ved denne koncert gået sammen med den dynamiske amerikanske komponist  Jonathan Biss  om at opføre et par af det romantiske repertoires hovedværker indenfor genren. 

Robert Schumanns Klaver Kvintet fra 1842 er blandt hans mest populære og levedygtige værker, hvilket er så meget desto mere imponerende som han først i netop dette år, 1842, kastede sig over kammermusikken. Tilmed har Klaver Kvintetten dannet skole for en række af eftertidens store komponister.

Ligesom Schumann i de første år af sit virke som komponist holdt sig til sit primære instrument, klaveret, således betrådte Johannes Brahms kun gradvist kompositoriske stier udover det velkendte. De to første klaverkvartetter markerer et gedigent gennembrud for komponisten indenfor kammermusikken, især med den monumentale, næsten symfonisk anlagte Klaver Kvartet no 2, der er et sandt mesterværk.

Beethovens strygekvartet nr. 16 danner afslutningen på hans banebrydende indsats indenfor denne genre og er en både smuk og passende påmindelse om at det netop var to allerede særdeles etablerede udtryksformer (strygekvartet og soloklaver) der fandt sammen i værktyper som de to ovenfor omtalte, som Doric String Quartet og Jonathan Biss vil opføre denne aften.

Program:
Robert Schumann (1810 – 1856): 
Klaverkvintet i Es-dur, opus 44
Ludwig van Beethoven (1770 – 1827):
Strygekvartet nr. 16 i F-dur, opus 135
Johannes Brahms (1833 - 1897):
Klaverkvartet nr. 2 i A-dur, opus 26

Pris: 410 DKK

Vælg dato
Mogens Dahl Koncertsal   
mandag 18. november 2024 kl. 20:00   
BESTIL    LÆS MERE