Toner fra Badehotellet | |||||
![]() ![]() | |||||
| - Showet spillede for fulde sale og blev modtaget med stor begejstring af både publikum og anmeldere. Til februar vender succesen Toner fra Badehotellet med Jens Jacob Tychsen tilbage til Glassalen, og publikum kan igen glæde sig til swingende musik, charmerende nostalgi og masser af underholdning.
I front står den karismatiske Jens Jacob Tychsen – også kendt som den dameglade og humørsvingende kongelige skuespiller Hr. Edward Weyse fra TV 2’s hitserie Badehotellet – klar til at underholde publikum med sin velkendte energi, musikalitet og glimt i øjet. Akkompagneret af The Seaside Swing Orchestra – nogle af Danmarks allerbedste swingmusikere – forvandler han Glassalen til et festligt musikalsk badehotel, hvor velkendte melodier fra 20’erne, 30’erne og 40’erne, sjove anekdoter, comedy og overraskende tryllerier smelter sammen til en aften fyldt med varme og glæde. I showet hylder Jens Jacob Tychsen de stjerner, der har inspireret ham gennem tiden, og du kan glæde dig til at genopleve en perlerække af sange som Mig & Maggiduddi, I’ve Got You Under My Skin, There’s No Business Like Show Business og mange flere.
Toner fra Badehotellet får dig til at grine, synge med og drømme dig tilbage til en svunden tid. Et show i ordets allerbedste betydning. Showet er skabt i samarbejde mellem Tivoli og LiveOplev. Priser fra 315 kr til 515 kr.
alle priser vil fremgå af Billetlugens hjemmeside
| |||||
Pris: 335 DKK | |||||
| |||||

